Børnevaccinationsprogrammet er konstant under fornyelse/ændring, nedenfor er der vist det aktuelle vaccinationsprogram.
Der vaccineres aktuelt mod stivkrampe, difteri, kighoste, polio, mæslinger, fåresyge, røde hunde, samt haemophilus influenza B og pneumokokker, hvoraf de to sidstnævnte specielt beskytter de mindste børn mod meningitis.
Vaccinationen mod mæslinger, fåresyge og røde hunde, er meget vigtig specielt efter, at der de seneste år er konstateret mæslingetilfælde i Danmark.
Siden april 2017 vaccineres med vaccinerne som anført i skemaet nedenfor.
Vaccinationen mod livmoderhalskræft (beskyttelsegrad ca. 70 %) tilbydes børn fra 12 år til og med 18 år, helst inden seksuel debut. HPV-vaccinationsprogrammet er løbende blevet tilpasset. Nu gives Gardasil-9, som beskytter med 90% af de farlige virustyper.
Vaccination mod Meningitis anbefales ikke aktuelt i Danmark, og trods den meget medioomtale, så er antallet af meningitistilfælde over de sidste 20 år stærkt reduceret.
Alder | Vaccination |
---|---|
3 mdr. | difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV-1 |
5 mdr. | difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV-2 |
12 mdr. | difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV-3 |
15 mdr. | MFR 1 |
4 år | MFR 2 |
5 år | difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination |
12 år | til piger HPV 1 og 2, med min. 5 mdr.s interval |
Endvidere kan kvinder vaccineres gratis mod røde hunde og kighoste