Nyheder

SENSOMMER-NEWS
Efter en lang og god sommer, så begynder hverdagen at indfinde sig i lægehuset. De sidste i vores flok kommer fra ferie mandag 24/8.
Huset er som det plejer, og så alligevel ikke helt. Idet Ulla er gået på pension og har haft sidste dag. Emilie, som er vores tilknyttede medicinstuderende er også på vej videre.
Gitte har I måske allerede mødt er til gengæld kommet til. Hun er uddannet SOSA og I kommer til at møde hende ved lugen, i telefonen og i forbindelse med blodprøver.
Vi har desværre ikke fået tilknyttet uddannelseslæger fra september 2026 til marts 2027, hvilket kommer til at give os nogle udfordringer i forhold til lægetider. Det vil vi forsøge at løse på bedst mulig vis.

AKUPUNKTUR HOS ELISABETH
Elisabeth har været på akupunkturkursus og mestrer nu flere akupunktur-punkter, specielt i forhold til bensmerter. Skriv til evt. til Elisabeth, og forhør om hun måske kan være med til at afhjælpe smerter med nåle.

OVERBLIK OVER DIN MEDICIN
Vi oplever at det for mange er svært at holde øje med, hvor mange udleveringer der er tilbage på en flergangsrecept. Få evt. en udskrift fra Apoteket.
APPen Medicinkortet er nu lukket, men Apotekets APP virker.
https://www.apoteket.dk/medicin/app/her-finder-du-appen-apoteket

OM HUSETS LÆGER
Vi læger arbejder på efter et rulleskema, som findes andet sted her på hjemmesiden.
Susanne arbejder 3 dage om ugen.
Peter arbejder 1 dag om ugen.
Maj, Morten og Martin arbejder 4 dage om ugen.
Vores sidste uddannelseslæge Louise er på vej videre, og fra 1/9/2026 har vi desværre ikke nogen uddannelseslæge.

MUNDBIND/VENTERUM
Mundbind er kun påbudt i venteværelset - HVIS du har luftvejsinfektion, altså hvis du hoste eller snotter. Du kan også aftale med sekretæren, at du bliver siddende i din bil til lægen kommer og kalder dig ind. Dette er for at beskytte dem der opholder sig i venteværelset. Der er mundbind ved indgangen.